Få inspiration til et smukt julebord

Borddækning Med To Tallerkner Med Stofserviet Og Bestik Og Gran Bundet Med Sejlgarn

Få inspiration til et smukt julebord

Bord, dæk dig. Når venner og familie kommer over til julefrokost eller den helt store middag, er det tid til at kreere et fortryllende julebord. Her taler vi ikke om maden men selve borddækningen. Det er nemlig din julepynt, dug og dit stel, der kan imponere gæster og skabe den rette julestemning.

Der er heldigvis ikke ét rigtigt bud på, hvad der er det flotteste julebord. Har du for eksempel lyst til at dække et bord i de traditionelle? Eller må bordet gerne have en mere krystalklar stil? Det er op til dig.

Er du i tvivl, så læs med herunder. Hos Ballerup Centret inspirerer vi dig til, hvordan du kan få en gennemført borddækning og dermed skabe årets julebord.

Sådan dækker du et julebord på traditionel vis

Et traditionelt julebord er dækket med julepynt og stel i enten grønne, røde eller lilla nuancer. Det kan også være en blanding af alle farver. Har du lyst til at holde dig til de gamle traditioner, er det derfor disse farver, du skal gå efter. Har du for eksempel en hvid dug, kan du pynte bordet med røde vinterbær, gran og mos. Selve stellet kan du holde i hvide eller grønne nuancer. Tilsammen skaber farverne et traditionelt julebord med et naturligt udtryk.

Du behøver ikke bruge en formue, når du skal dække årets julebord i traditionel stil. Brug det stel og julepynt, du i forvejen har. Supplér bagefter med nips fra naturen, når du pynter op. Det kan være kogler, snoede grene og mos. Har du lysestager og vaser, der matcher pynten, så sæt dem også gerne på bordet, og fyld dem med friske blomster. Slut af med levende lys i julens farver, hvis du har plads.

Du kan også dække et traditionelt julebord med et moderne tvist. Så får du nemlig det bedste fra begge verdener. Læg for eksempel en dug i svag grøn. Stel og bestik kan du holde i hvide toner, mens naturlige elementer som gran og sukkulenter er i mørkere og lysere nuancer. Fuldend borddækningen med frostklare glas og tørrede granatæbler, så der giver kontrast til julebordet.

Dæk et moderne julebord med masser af julemagi

Vil du gerne bryde med traditionerne, når du skal dække dette års julebord? Så har du mange muligheder. For du kan sagtens skabe den hyggelige julestemning, selvom du ikke har grønne og røde nuancer, der normalt bliver forbundet med jul. Så glemt alt om, hvad du bør og ikke bør. Kun fantasien sætter grænser.

Når du vil dække et moderne julebord, kan du mikse og matche det, du i forvejen har. Prøv for eksempel at bruge julepynt i forskellige former, tekster og lignende. Det skaber et anderledes udtryk. For at borddækningen ikke skal blive alt for rodet er det en god idé at lade bestikket være ens. Du kan eventuelt matche knive og gafler med dine lysestager.

Du kan også skabe et stilrent look, der giver en følelse af vintermagi. Dermed er der stadig et tema til stede, der passer til en hvid jul, men som tager lidt afstand fra den typiske borddækning. Vælg for eksempel en mørkeblå dug og mørkt bestik samt hvide middagstallerkener og stofservietter. Selve pynten kan være en blanding af isblå nuancer, der leder tankerne hen på et frostklart vinterlandskab.

Husk at få plads til den gode mad og stemning

Uanset hvor meget tid du bruger på at fremtrylle en hyggelig borddækning, så er der to krav, du ikke må glemme: nemlig maden og stemningen. Selv det smukkeste bord mister sin mening, hvis der ikke er plads til både andesteg, brunede kartofler og sovs. Prøv dig derfor frem og placér tomme serveringsskåle samt fade på bordet. Så ved du, om der er plads til det hele.

Du kan eventuelt fjerne noget af julepynten, når gæsterne sætter sig til bords. Den gode stemning skal nok stadig være der. Julen kommer nemlig især til sin rette via den dejlige mad og ikke mindst hyggen med dem, du holder af. Derfor behøver du ærgre dig, hvis du skal fjerne lidt pynt fra julebordet. Stemningen i sig selv skal nok sørge for, at det stadig føles som jul.

Med gode dagligvarer og en flot borddækning kan du imponere gæsterne fra start til slut. For når tallerkenerne er fyldt op med velsmagende mad og samtalen flyder, så er pynten ikke så afgørende. Faktisk kræver det ganske lidt at dække et smukt bord til jul. Vigtigst af alt er, at du gør dig overvejelser om, hvilken ramme du vil skabe for middagen.

Har du et tema til julens borddækning?

Hvis du mangler inspiration til et smukt julebord, så er der et vigtigt råd, du kan bruge: vælg en stil og et tema fra start. Og hold fast i den. Når du ved, hvilke farver bordet skal have, er det nemlig også lettere for dig at udvælge det stel, pynt og nips, som skal på julebordet.

Hvis du for eksempel kan lide den gode, traditionelle jul, kan du holde fast i de grønne og røde nuancer. Her vil en dug i et enkelt design og med fine mønstre gå godt til stilrent sølvbestik og elegante krystalglas. Har du mod på mere end det, så tilføj klare blå toner og ternede servietter samt personlige bordkort.

Er du omvendt mere til det farverige julebord? Så tag udgangspunkt i for eksempel din yndlingsfarve, og kombinér den med stel, glas og tallerkener i lignende nuancer. Slut af med levende lys og blomster, der vil skabe masser af hygge og farver rundt om bordet.

Se andre guides her

Få gode idéer til baby-gaver
Læs mere
Gode idéer til billige gaver på budget
Læs mere
Barn Pakker Gave Op
Glæd de små med gode julegaver til børn
Læs mere